Af Rasmus Lund Nielsen, Moderaterne

21. marts citeres jeg i et interview i Berlingske for at udtrykke bekymring over beregninger for, hvor mange der vil opgradere deres 1,25-årige kandidat til en toårig kandidat.

Interviewet blev udlagt, som om jeg er modstander af uddannelsesreformen. Det er forkert, da jeg ser gode takter i udspillet, særligt hvad angår udspillets ambition om livslang læring.

Hvor mange, der ender med at tage efteruddannelse, afhænger naturligvis af, hvordan vi indretter mulighederne herfor. Netop det gør jeg mig som underviser gennem ti år på universitetet en del tanker om. Det skal gøres på en måde, hvor så mange som muligt vil gøre brug af det. Det skal derfor kunne kombineres med et fuldtidsarbejde, så det ikke bliver privatøkonomi, der blokerer.

Det kan vi sikre ved at indrette efteruddannelsen som små afgrænsede »undermoduler«, hvortil man skriver en opgave på mellem en og fem sider om et afgrænset pensum og med dertilhørende digitale forelæsninger, man kan lytte til, når det passer en. Med andre ord skal vi gøre det så fleksibelt som muligt og bryde den nuværende fagstruktur ned i mindre bidder, som man kan tage, som det passer, da det ellers risikerer at forekomme for uoverskueligt.

Jeg har beskæftiget mig meget med pædagogisk psykologi og didaktik, og et stort problem i dag er, at alt for meget undervisning er bygget op omkring passiv modtagelse af viden. En viden, der for mange forekommer for lidt anvendelsesorienteret og derfor glemmes. Vores opmærksomhedsevne er kollektivt betragtet i frit fald (blandt andet som følge af udbredelsen af smartphones), og forskning viser da også, at retentionsraten – dvs. hvor meget, der fæstnes i hukommelsen – er lav for passiv overværelse af forelæsninger.

Derfor skal efteruddannelsen indrettes på en måde, der sigter mod »aktiv læring«. Både læsning af pensum såvel som lytning til optagede forelæsninger bliver langt mere vedkommende, når det direkte hæftes op på udarbejdelsen af en opgave. Og når selve indholdet i både forelæsninger, pensummet og opgaverne relaterer sig til noget, man arbejder med i hverdagen, vil læringsudbyttet mangedobles.

Det vil selve den øgede erhvervsretning på kandidaterne også medføre. Min erfaring som ekstern lektor er, at mange »zoner ud« mentalt, hvis ikke de kan se koblingen til deres kommende arbejdsliv. Som stresspsykolog ser jeg desuden, at mange af samme årsag undlader at læse op på pensum indtil lige inden eksamen, hvorefter de overvældes af stress som følge af alt det, de skal absorbere på ingen tid.

Reformen behøver i øvrigt ikke være noget stort indgreb. På mange kandidater vil de 45 ECTS svare til, at man udskyder to valgfag og skriver et kortere speciale. Det er der god ræson i, da mange ender med at tage valgfag, der ikke passer til det, de ender med at arbejde med. Der er en fordel i at vælge nogle af sine valgfag, når man ved, hvilken viden man har brug for.