Samfund

Overvældende interesse for at blive frilandsby og -ø

Foto: Landdistrikternes Fællesråd.

I alt har 40 landsbyer og småøer meldt sig på banen med et ønske om at slippe af med snærende lovgivning og regler og kickstarte en grøn nytænkning via den nye forsøgsordning om frilandsbyer og fri-øer, som Landdistrikternes Fællesråd betjener.

Landsbyer og øer har siden 1. marts haft mulighed for at vise deres interesse for at blive en del af en ny forsøgsordning, der kan fjerne de lovmæssige barrierer for lokal udvikling. Tre måneder senere har interessen vist sig at være overvældende – i alt 40 landsbyer og småøer fordelt over 28 forskellige kommuner har allerede budt sig til. Reelt er gruppen af interesserede landsbyer og øer større, men flere har af forskellige grunde ikke kunnet deltage.

Det mest populære tema iblandt ansøgerne er opførelsen af nye boliger og nye boformer, som støder ind i en mur af barrierer undervejs. Eksempelvis må nye bofællesskaber og etableringen af tiny houses opgives på grund af planlov og lokalplanlægning. Ligeledes er produktionen af grøn energi et område, som står på mange lokalsamfunds forsøgsønskeseddel. På grund af kystbeskyttelsesloven bliver småøer bremset i at sætte vindmøller, solcelleanlæg eller anden grøn energiproduktion op. Endelig kommer der en styrelseslov på tværs, når landsbyer ønsker at skabe sundhedssamarbejde mellem frivillige og professionelle fx i en ny hjælper-tjeneste, en landsby-hjemmepleje og fri-plejehjem.

For Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, vidner den store interesse for ordningen om et uforløst potentiale, og at det er blevet attraktivt at bo og arbejde i landdistrikterne:

– Landsbyerne og småøerne kan noget særligt udviklings- og bosætningsmæssigt i kraft af deres stærke fællesskaber og handlekraft, og de har i mange tilfælde vist sig særligt proaktive i forhold til at skabe bæredygtig udvikling på landet. De mange ansøgere giver et fingerpeg om et stort uforløst potentiale i landdistrikterne, og jeg er glad for, at de med forsøgsordningen kan blive sat fri til at forme fremtidens bæredygtige boliger og energiproduktion i tråd med nutidens behov.

Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen er også begejstret for initiativrigdommen fra de små lokalområder:

– En af mine vigtigste opgaver er at støtte op om landdistrikternes udvikling. Jeg er derfor meget glad for at se, at så mange landsbyer og småøer har udtrykt interesse for at deltage i en forsøgsordning for frilandsbyer. Den store interesse for grønne løsninger i interessetilkendegivelserne vidner om, at borgerne i landdistrikterne også er parate til at løfte en del af ansvaret for, at vi som land kommer i mål med vores grønne omstilling. Det er meget glædeligt. Jeg håber nu på opbakning fra Folketingets partier, så vi kan igangsætte forsøgsordningen og fjerne nogle af de barrierer, som ildsjæle møder i deres arbejde med at sikre udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne.

Baggrund for forsøgsordningen 

Forsøgsordningen er indgået på baggrund af den politiske aftale ”Mere liv i bymidter og landdistrikter” fra november 2021. Formålet er at afdække interessen fra landsbyer og øer i at få dispensation fra lovgivning, der på den ene eller anden måde hindrer udvikling på landet. Landdistrikternes Fællesråd varetager sekretariatsopgaven i samarbejde med Sammenslutningen af Danske Småøer.

I forsøgsordningens første fase fra 1. marts frem til 1. juni 2022 har landsbyerne og øerne skullet sætte ord på deres lokale projekt og den lovgivning, der lå til hinder for udførelsen.

Herefter får landsbyerne og småøerne i forsøgsordningen mulighed for at kvalificere deres projekter med henblik at blive endelig udnævnt som frilandsbyer og -øer.

I 2023 kommer Landdistrikternes Fællesråd med en anbefaling af ti landsbyer og øer (samt en liste med alternativer), som skal behandles af aftaleparterne på Christiansborg.

Såfremt der politisk er opbakning til forsøgsordningen, vil ordningen påbegyndes i januar 2024.

Kommentarer