Borgere inviteres til dialogmøde om Ballerup Kommunes budget 2025
Onsdag den 28. august 2024 klokken 17 til 20 holder kommunen dialogmøde om forslag til budgettet for 2025, og alle er velkomne til at deltage. Ønsket er at øge gennemsigtigheden og forståelsen for budgetprocessen.
Dialogmødet finder sted på ’Posthuset’ i Ballerup, som ligger lige ved Ballerup Station. Adressen er Banegårdspladsen 7.
På mødet vil konstitueret kommunaldirektør, Elisabeth Gadegaard Wolstrup, gennemgå direktionens forslag til budgettet.
Der bliver mulighed for at stille generelle spørgsmål, og mødet slutter af med en række faglige borddrøftelser, hvor der er mulighed for at dykke ned i de specifikke fagområder, som budgettet består af, inden de politiske forhandlinger starter i efteråret.
Alle er velkomne. Der vil blive serveret en sandwich og en vand.
Du kan læse mere om mødet og tilmelde dig her.
Program
- 17:00-17:15: Ankomst og sandwich
- 17:15-17:20: Velkomst ved borgmesteren
- 17:20-18:00: Præsentation af direktionens budgetforslag. Oplægget har fokus på information, og der kan stilles spørgsmål.
- 18:05 – 18:35: Bordrunde 1. Små oplæg om fagområder og de målsætninger, der er på områderne, og efterfølgende dialog.
- 18:40 – 19:10: Bordrunde 2
- 19:15 – 19:45: Bordrunde 3
- 19:45 – 20:00: Afslutning
Kommentarer