Kultur

Ballerup Bibliotekerne fejrer fars dag med sjove fortællinger om farmand

Onsdag er det Fars dag, og det bliver fejret på Ballerup Bibliotekerne, hvor man har fundet en masse gode bøger om de seje, sjove, skøre og søde fædre.

Der er mange forskellige fædre og lige så mange forskellige bøger om fædre. De handler blandt andet om nogle fædre, som har ikke lyst til at være de voksne; de vil meget hellere lege. Andre fædre er meget pinlige – så pinlige, at man ikke har lyst til at have legeaftaler derhjemme for hvad nu, hvis far er pinlig. Nogle fædre er gode til at følge reglerne og til at lære en, hvordan man skal opføre sig. Andre er knapt så ansvarlige og vil hellere med i børnehaven.

Men fælles for dem alle er, at de alle er søde og sjove, og alle de forskellige typer er der skrevet masse bøger om. Fx om pigen Pølse og hendes pinlige far, eller om drengen Ringo, som ikke må ikke cykle uden cykelhjelm, men det må Ringos far godt. Eller bogen om Sally og hendes far, der laver en aftale om at bytte roller. Sally er forælderen og Sallys far er barnet. Men det viser sig ikke at være helt så sjovt

Disse og mange flere historier kan man muntre sig med på bibliotekerne i Ballerup Kommune i morgen onsdag på fars dag. Bøgerne kan naturligvis også lånes med hjem.

Kommentarer